lørdag den 22. september 2012

"Det er mega dårlig service!"

Der er sket noget ovre på facebook. Nogen har pillet ved nogle algoritmer (jeg ved ikke en fløjtende fis om det her... just go with it) så man i sit news feed i langt højere grad bliver fodret med indlæg hvor almindelige civile mennesker (kunder, forbrugere) skriver på virksomheders facebookside og pludselig er der 7 milliarder likes på en klage og virksomheden er ved at gå nedenom og hjem. Overdrivelse fremmer forståelsen ;) I har alle set dem: telenor-skandalen er et godt eksempel.

Jeg begynder at blive en smule småirritabel over at se de indlæg i mit news feed. Ja, det er fedt at man kan nå virksomhederne via. facebook og at de faktisk svarer - virksomhederne har læst på lektien. Men problemet opstår når kunderne bliver mere og mere vrede, for nu har de jo skrevet til dem på facebook ergo betyder det, at deres sag kommer i første række. Der er jo for lang ventetid på telefonerne og lad os endelig ikke nævne svartider på mails.

Hør nu her, folkens. Når en virksomhed skuffer dig med elendig service, så kan du ikke forvente at den er i top over facebook. Det er ikke din civile ret at blive behandlet som var du deres bedste kunde... Nogle virksomheder bestræber den status, men det er altsammen bonus til dig. Hvis dit teleselskab ikke tilbyder den service du kræver.. SKIFT TELESELSKAB! Du kan selvfølgelig også blive hængende, trofast og forventningsfuld om at de selvfølgelig behandler dig bedre nu du åbner kæften. I sidste ende ved vi jo godt at det handler om at du sparer et par håndører ved at vælge dem frem for konkurrenten. Her er et lille tip: de ekstra håndører er det der gør forskellen på servicefronten. Most likely.

Men det er sådan lidt en generel holdning i dagens Danmark: "Vi vil have bedre service for færre penge!".

I kan godt høre det, ikk'? Det er ikke just det mest realistiske krav til vores samfund.

Mit råd: Quit whining og gør noget ved det. Og måske tilføj en smule perspektiv. Er dine krav virkelig realistiske?

Med dette indlæg ville jeg egentlig bare sige at jeg er træt af at mit news feed fyldes med brok fra folk jeg ikke kender...

... men så er det godt at sider som denne findes på facebook - en dejlig positiv tilgang til dagligdagen: Fucking Flink

Nevøerne

De er hhv. 8 og 5 år. Stefan og Peter. Shiit de vokser hurtigt...

Jeg har brugt eftermiddagen sammen med dem. Hjemme hos mine forældre. Med hotdogs og kartoffelbåde og hygge :) Det er altid hyggeligt. Også selvom de larmer lidt (okay, meget). Og jeg ser dem jo så sjældent.

Jeg elsker i øvrigt børnelogik. Det var en af de ting der holdt mig fast i jobbet i build-a-bear så mange år. Deres verden er ligetil og de holder sig bare ikke tilbage.

Den ældste er blevet bedt om at øve sig i sprogudtryk. Det resulterede i denne dialog:

Peter: "Stefan, du har rotter på loftet!"
Stefan: "Det der, det kan du godt skyde en hvid pind efter, Peter!"

Den fortsatte med at nogen to benene på nakken, mens andre stak halen mellem benene...

Peter ønsker sig i øvrigt "sådan en der telefon, så jeg kan gå ind på youtube!"
Han er stor fan af Burhan G (døgnfluen der blev ved). Peter er undskyldt; han er kun 5 ;)

Haha!
Håber I andre har haft en lige så god lørdag.

Ps. Jeg beklager den manglende entusiasme fra drengene på billederne... De er lidt svære at få kontakt med når de spiller computer.

fredag den 21. september 2012

Forfra

Da året startede, satte jeg mig et mål; at kunne løbe 5km på under 30 minutter i løbet af i år. Underforstået, at det ikke kun sker én gang - fordi jeg havde medvind - men at det er under kontrollerede forhold; at jeg kan gentage det fordi jeg har formen. Min første test skulle være DHL 2012 (slut august). Det er altid godt med en dato at gå efter.

I maj ramte jeg 32:07. Så havde jeg ca. 3-3½ måned til at forbedre min tid inden DHL. Men,... det er sådan set gået ned ad bakke lige siden.

Jeg lå konsekvent syg hver anden uge. Ikke rigtig sygdom, kun ultimativt kvæstet så jeg intet kunne foretage mig - et enkelt døgn kun. Til sidst fik jeg nok og tog til lægen. Min lungeprocent er angiveligt kun 70%... og så viser dig sig at jeg nu også har græsallergi som rammer lungerne. Jeg har fået latterligt meget astmamedicin - "vi er nødt til at prøve os frem og finde det der virker". Det er i øvrigt pisse dyrt, sådan noget.

Jeg ved ikke hvor meget græsallergi har spillet ind, men det er også lige meget nu, for faktum er, at jeg er langt fra målet. I går løb jeg kun 1,5 km... På 10 minutter. Fuldstændig kvæstet og måtte give op (havde egentlig sat mig for at løbe 2km).

Så nu er det forfra. Nyt træningsprogram. Endnu en omgang ret-ryggen-og-klø-på-kom-nu-du-kan-godt-du-skal-bare-over-den-første-pukkel-så-kører-det. Det er trættende. Det har været mit mål 3 år i træk nu... Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at selvmedlidenheden prellede af på mig.

En af mine livsfilosofier har altid været at man er nødt til at ramme bunden før man kan rejse sig op igen. Så det burde være nemt nok. Op på hesten igen. Tag fat i udfordringen en gang til.

Forfra!

Og så ellers minde mig om at det ikke er målet der er vigtigt, men at jeg nyder rejsen derhen. Det er en konstant udfordring at tage ja-hatten på. Men jeg prøver :) Forhåbentlig varer det ikke længe før jeg kan få sat ord på træningsplanen og komme rigtigt i gang igen. Indtil da...

Go' weekend, folkens.

onsdag den 19. september 2012

Nyt

Ny telefon: Sony Xperia Go
Ny app: streamzoo - tager billeder, nemme edit værktøjer, lader mig oploade til nettet. A la instagram.