Da året startede, satte jeg mig et mål; at kunne løbe 5km på under 30 minutter i løbet af i år. Underforstået, at det ikke kun sker én gang - fordi jeg havde medvind - men at det er under kontrollerede forhold; at jeg kan gentage det fordi jeg har formen. Min første test skulle være DHL 2012 (slut august). Det er altid godt med en dato at gå efter.
I maj ramte jeg 32:07. Så havde jeg ca. 3-3½ måned til at forbedre min tid inden DHL. Men,... det er sådan set gået ned ad bakke lige siden.
Jeg lå konsekvent syg hver anden uge. Ikke rigtig sygdom, kun ultimativt kvæstet så jeg intet kunne foretage mig - et enkelt døgn kun. Til sidst fik jeg nok og tog til lægen. Min lungeprocent er angiveligt kun 70%... og så viser dig sig at jeg nu også har græsallergi som rammer lungerne. Jeg har fået latterligt meget astmamedicin - "vi er nødt til at prøve os frem og finde det der virker". Det er i øvrigt pisse dyrt, sådan noget.
Jeg ved ikke hvor meget græsallergi har spillet ind, men det er også lige meget nu, for faktum er, at jeg er langt fra målet. I går løb jeg kun 1,5 km... På 10 minutter. Fuldstændig kvæstet og måtte give op (havde egentlig sat mig for at løbe 2km).
Så nu er det forfra. Nyt træningsprogram. Endnu en omgang ret-ryggen-og-klø-på-kom-nu-du-kan-godt-du-skal-bare-over-den-første-pukkel-så-kører-det. Det er trættende. Det har været mit mål 3 år i træk nu... Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at selvmedlidenheden prellede af på mig.
En af mine livsfilosofier har altid været at man er nødt til at ramme bunden før man kan rejse sig op igen. Så det burde være nemt nok. Op på hesten igen. Tag fat i udfordringen en gang til.
Forfra!
Og så ellers minde mig om at det ikke er målet der er vigtigt, men at jeg nyder rejsen derhen. Det er en konstant udfordring at tage ja-hatten på. Men jeg prøver :) Forhåbentlig varer det ikke længe før jeg kan få sat ord på træningsplanen og komme rigtigt i gang igen. Indtil da...
Go' weekend, folkens.
I maj ramte jeg 32:07. Så havde jeg ca. 3-3½ måned til at forbedre min tid inden DHL. Men,... det er sådan set gået ned ad bakke lige siden.
Jeg lå konsekvent syg hver anden uge. Ikke rigtig sygdom, kun ultimativt kvæstet så jeg intet kunne foretage mig - et enkelt døgn kun. Til sidst fik jeg nok og tog til lægen. Min lungeprocent er angiveligt kun 70%... og så viser dig sig at jeg nu også har græsallergi som rammer lungerne. Jeg har fået latterligt meget astmamedicin - "vi er nødt til at prøve os frem og finde det der virker". Det er i øvrigt pisse dyrt, sådan noget.
Jeg ved ikke hvor meget græsallergi har spillet ind, men det er også lige meget nu, for faktum er, at jeg er langt fra målet. I går løb jeg kun 1,5 km... På 10 minutter. Fuldstændig kvæstet og måtte give op (havde egentlig sat mig for at løbe 2km).
Så nu er det forfra. Nyt træningsprogram. Endnu en omgang ret-ryggen-og-klø-på-kom-nu-du-kan-godt-du-skal-bare-over-den-første-pukkel-så-kører-det. Det er trættende. Det har været mit mål 3 år i træk nu... Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at selvmedlidenheden prellede af på mig.
En af mine livsfilosofier har altid været at man er nødt til at ramme bunden før man kan rejse sig op igen. Så det burde være nemt nok. Op på hesten igen. Tag fat i udfordringen en gang til.
Forfra!
Og så ellers minde mig om at det ikke er målet der er vigtigt, men at jeg nyder rejsen derhen. Det er en konstant udfordring at tage ja-hatten på. Men jeg prøver :) Forhåbentlig varer det ikke længe før jeg kan få sat ord på træningsplanen og komme rigtigt i gang igen. Indtil da...
Go' weekend, folkens.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar