onsdag den 10. april 2013

Den bedste dag meget længe!

I morges var jeg inde på Niels Brock for at aflevere min fagprøve i 3 eksemplarer (de ses på billedet nedenunder i processen at blive bundet ind). Jeg er HEEEEELT vildt glad; ikke alene fordi den er afleveret, men fordi jeg har afleveret et stykke arbejde jeg er stolt af. Og det betyder lige lidt ekstra ovenpå min "uddannelsesfortid" som indebærer et voldsomt stressnedbrud. Jeg ved godt at mange af jer derude har en idé om at "Kontoruddannet med speciale i offentlig administration" ikke lyder særlig fancy - og da slet ikke ift. mit første uddannelsesforsøg som havde givet mig en kanditat i musikvidenskab. Men faktum er, at jeg er til langt mere nytte i det fag jeg befinder mig i nu - ikke mindst fordi jeg elsker det. 

Den aflevering sætter en stopper for en meget heftig stime af dårlige uddannelsesoplevelser de sidste mange år. Det er røvfedt :)


 

Jeg ærgrede mig en lille smule over at jeg ikke havde spejlreflekset med mig i går (jeg stod endda med det i hånden og vurderede at jeg ikke fik brug for det... silly me).
På hovedbanen så jeg dette flotte tog. Min research fortæller mig, at det hedder "Venice-Simplon Orient Express"; også kaldet Orientekspressen. Man kan få sig noget af en luksuriøs togtur som passager på det. En enkeltmandskupépå strækningen Venedig-Paris-København-Stockholm ligger oppe omkring de 32.000. Just saying.... men shit, det var flot! Mit sølle telefonkamera gør det slet ikke godt nok.


Jeg nåede også liiige en kærestegåtur i Holbæk Havn... med solnedgang :)







Ingen kommentarer:

Send en kommentar