4 måneder senere - hvordan rejser man sig?

Den 8. juni 2013 løb jeg min første 10km. I et stræk og hurtigere end jeg egentlig havde sat mig for. Det var et resultat jeg havde arbejdet op til i ca. et halvt år. Den dag følte jeg mig uovervindelig; at jeg havde knækket koden til at komme ordentligt i form - endelig!!

Når jeg i dag ser tilbage på tiden der er gået siden da - 4 måneder - så bliver jeg lidt trist. Sommeren og græssæsonen har for 2. år i træk revet mit immunforsvar sønder og sammen. Jeg har ikke græsallergi, men min astma går åbenbart helt i selvsving. Det har betydet at jeg i dag ikke kan løbe 2km i et stræk uden at overanstrenge mig så meget at jeg ligger syg dagen efter.

Det er ren frustration. Og det er nu forfra... igen...

Og det skal fanme ikke få mig ned med nakken. Selvom det er tæt på. Men jeg har lovet mig selv kun at se fremad, og det er hvad jeg har tænkt mig at gøre.

Jeg har en drøm om at kunne løbe 5km på under 30min. Jeg har ikke en deadline, for det ville gøre målet urealistisk. Jeg ved det kommer til at indebære hård træning og en masse nederlag på vej dertil. Men det er OK så længe jeg overordnet set flytter mig fremad.

Det er slet ikke sikkert jeg kan - min gennemsnitspuls er helt hen i vejret selvom jeg løber langsomt. Det er noget jeg skal have undersøgt nærmere i den kommende tid.

I går startede jeg træningen op igen. Det blev til 22 minutter på løbebåndet hvoraf kun de 5 minutter var reel løb. Jeg er nødt til at starte småt. Hvor mon det tager mig hen!?? :)

Introducing Mini... og det nye liv:)

Mit sidste indlæg var den 30 maj, hvilket er sindssygt længe siden. Ooops ;)
Jeg har været gennem noget af en omvæltning i min daglidag, ikke mindst med flytningen. Meeen det korte resumé er som følger:
 - Jeg løb min første 10km. Selvom jeg var den sidste, der kom i mål, så slog jeg den tid jeg havde HÅBET på at nå, så det var en kæmpe succes.
 - Jeg er nu færddiguddannet og fastansat i yndlingsjobbet.
 - For 7 uger siden hentede vi vores lille hvalp hjem. Tiden går sindssygt stærkt, og hvalpen skulle vise sig at være noget af en prøvelse (og er det stadig!), men det er alle tispøle på gulvet værd og jeg glæder mig stjernemeget til at se hvad vores ny liv bringer af udfordringer og eventyr.

Mini på eventyr!

Jeg har åbenbart ikke haft meget tid til bloggen de sidste par måneder. Jeg kan ikke forudse, hvordan det vil se ud fremover, men jeg KAN forudse, at det nok kommer til at handle en del om Mini.

Mini er en shetland sheepdog (hendes officielle navn på stamtavlen er Elverlamshuset´s Haley Mini). Hun er fra 24/6 2013 og er altså stadig ret hvalpet, legesyg og lidt en ballademager i tider og utider. Hun er superkvik og lærer kommandoer og tricks sindssygt hurtigt. Vi forudser at hun bliver en fin Agility hund når den tid kommer.

Se bare med her, knap 14 uger og allerede rimelig sej til sit, dæk, halse, pote, plads og "elefantfod".
Siden da er hun også blevet lidt sej til bliv-kommandoen. Og så er hun blevet glemsom når det gælder indkald - det lader til at hun er blevet præ-teenager... great ;)




Det er klart at "det nye liv" i et stort omfang vil omhandle Mini, og bloggen vil naturligt komme til at fungere som en slags "dokumentation" så jeg/vi fremover vil kunne kigge tilbage og huske de livlige hvalpestunder. Jeg håber da I vil følge med alligevel. Jeg kan garantere at der også sker andre ting; f.eks. skal jeg til min første og måske sidste yogatime i morgen. Og i løbet af oktober skal jeg til koncert med både John Mayer og Tegan & Sara. Det bliver festligt :)

Håber I har nydt sommeren!