fredag den 20. juni 2014

Røgfri på DSBs perroner - Woop woop!

DSB har besluttet at indføre røgfri perroner pr. 1.juli 2014. Læs lidt om deres tiltag som også indebærer en røgfri arbejdsplads her: http://www.dsb.dk/om-dsb/presse/nyheder/dsb-bliver-rogfrit-fra-juli-2014-/

Jeg er helt ubeskrivelig glad! Selvom der nu nok skal være et par frihedsberøvede individer, som demonstrativt vil ryge løs på perronerne alligevel, så er jeg håbefuld. Det vil formentlig betyde at jeg ikke behøver tage astmamedicinen op af tasken - midt på perronen - fordi min hals pludselig lukker fuldstændig til. I hvert fald ikke så ofte.

Jeg er et meget principfast menneske og har ikke meget til overs for folk der ikke kan leve uden deres nikotin "her og nu!"...  Jeg kan ikke forstå man frivilligt fylder sig med gift; det er mangel på respekt for sin egen krop, sit eget sind og endda statskassen (det koster mere end det burde at behandle rygerrelaterede sygdomme! De penge burde gå til investeringer i f. eks. uddannelsessystemet, sygevæsenets funktioner... Eller måske endda bedre miljø/klima). Men hvis jeg skal være lidt objektiv, og se det fra rygernes side, så må modargumentet være at det er ren frihedsberøvelse og der da også skal være plads til rygerne... og ja, det skal der da, men ryg da din cigaret inden du træder ind på stationen. Værre er det vel ikke?

Når nu jeg står på perronen og den ene cigaret efter den anden bliver tændt, så bruger jeg enormt meget energi på at finde det lille felt hvor vindretningen blæser cigaretrøgen væk fra mig. Det fungerer ganske godt..  indtil den næste ryger træder ind på perronen - de søger nemlig samme felt fordi de ikke gider stå i de andres røg. Det er lidt tragikomisk.

Så ja, jeg ender ofte med at hive den akutte astmamedicin op af tasken for at slippe af med knuden i halsen. Den selvsamme medicin giver mig kramper i fødderne. Det sker med 100% sikkerhed når mine fødder bliver kolde, så jeg går ofte med striksokker - også om sommeren -  for at undgå det smertefulde krampeanfald i mine fødder.

I går var en af de dage. Jeg måtte hive medicinen i mig mens jeg ventede på toget. Der var ingen steder at flygte hen, desværre. I aftes var jeg til fodboldtræning i regnvejr. Jeg cyklede hjem, gennemblødt og frysende...  og med voldsomme kramper i den venstre fod. Jeg vidste godt, at det kun blev værre hvis jeg stoppede op og trak cyklen hjem. Jeg forsøgte at få varme i foden mens jeg cyklede i sneglefart og bed smerten i mig. Der skulle et langt varmt bad til før jeg kunne stå normalt på foden igen.

Alt det fordi en enkelt cigaret triggede min astma på en togperron hvor jeg ikke kunne undgå røgen.
Så nej, det går vist ikke så godt med at være objektiv ;)

Rygerne vælger at hive gift ned i lungerne. Jeg vil gerne være den hensynsfulde, der siger, selvfølgelig er der plads til alle. Men når det eneste valg jeg kan tage for at undgå røgskyerne er at blive hjemme, så mister jeg tålmodigheden en smule. Det er rygernes valg, ikke mit. Ryg alt det I vil, bare venligst skån mig for følgerne. Mig og alle de andre danskere med astma og allergi vil være mere taknemmelig end du nogensinde vil forstå :)