fredag den 28. december 2012

Jul, Juleferie, Julegaver og det der.... tid!

Jeg håber I allesammen er kommet godt gennem juleræset; at I har hygget jer, spist lidt lækkert mad og haft muligheden for at glæde menneskerne i jeres liv evt. med en lille gave :)

Jeg holdt selv jul hos min bror, som i øvrigt mener at have kreeret Verdens Bedste Ris A La Mande! Den var god, det giver jeg ham :) Og så vandt jeg mandelgaven!

Jeg har haft juleferie i en uges tid nu, men det er først i dag at jeg rigtig har følt mig afslappet. Jeg er tilbage på kontoret om 6 dage og jeg begynder at blive en smule presset hvis jeg skal nå alt det jeg egentlig havde planlagt i min ferie... meeen, det er vel bare tegn på at jeg har det sjovt, tænker jeg :)

Blandt mine julegaver var The Big Bang Theory sæson 5 på DVD. Jeg glæder mig STJERNEMEGET til at smække den på :)
Derudover har jeg fået en bog om HSP: Den hedder "Særligt Sensitive Mennesker" og er skrevet af Elaine N. Aron. Det er så vidt jeg har kunne researche mig frem til det første egentlige gennemarbejdede værk om emnet. Det er alt sammen noget jeg ville ønske jeg havde tid til at sidde med de næste 5-6 dage... det og computerspil. Og film. Og flere bøger. Og træning. Og den der ting kaldet Fagprøven (der er noget teori der lige skal bankes på plads inden jeg begynder at planlægge dataindsamlingen... og jeg BURDE se på det nu jeg har tid... men det er jo ferie... you know?).

Ikke desto mindre, så sidder jeg her, med mine nye bøger, min nye dvd-samling, et par lækre nye trøjer og en masse andet lækkert fra de dejlige mennesker i mit liv. Og jeg har det rigtig godt.

Jeg håber I har det fabelagtigt, også!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar